mandag, juli 11, 2005

Formanden har ordet: Sommerlejr 2005

Fem dage med utrolig meget socialt samvær og meget lidt politik er ellers ikke lige det man forbinder med DSU der normalt forlanger deltagelse i tåbelige workshops om Fremtidens Velfærdssamfund eller Folkeskolen ? Et Socialdemokratisk Projekt! samt timelange gæstetaler fra ligegyldige MF?ere der tordner mod regeringens asociale og dybt højreorienterede besparelser på et perifert vandhul i Ribe.

Heldigvis kan man slippe for den slags på DSUs sommerlejr der i år var henlagt til foreningens nye kursusejendom Nyrupsminde ved Gadsbølle, 17 km vest for Odense (rigtigt gættet ? in the middle of F*****G nowhere!) og D.s.U. Lygten havde tre repræsentanter af sted for at inspicere om midlerne fra salget af ?Tågeporten? i Valby er gået til noget fornuftigt, af sted var Jokum Mønsted, konsulent i Capto, Jakob Daugberg, nordjyde med speciale i flæsk og bacon samt formanden, der tro mod sin venstreorienterede natur bosatte sig i en lejr kaldet ?Politbureauet? smukt prydet af revolutionshelte og flag for terrorstater beliggende 160 km fra det amerikanske fastland.

Om faciliteterne beskaffenhed har vi endnu ingen konklusion da vi alle tre har været for berusede til at gå op i den salgs, vi har i stedet nydt solen og samværet med andre gamle medlemmer og på den måde skabt opmærksomhed og respekt omkring vores lille forening. Jeg vil dog gerne rose forbundssekretæren og hendes hårdtarbejdende medarbejdere for den fine storskærm hvor man kunne se Tour De France og kulturberigelse fra London ? meget fint koncept (storskærmen, ikke terrorbomber).

Hvis der er nogen der er interesseret vandt et fodboldhold ved navn Landsholdet den traditionsrige fodboldturnering, udover folk der åbenlyst har brugt mere tid på at pleje deres fodboldtalent end deres lokale DSU-afdeling, stillede man med en gammel kending, partisekretær Jens Christiansen og desuden gav Landsholdet også spilletid til vores egen J. Mønsted ? der oven i købet scorede et mål.

fredag, juli 08, 2005

De store socialdemokratiske historiefortællere

Jeg har nu endelig fået nærlæst interviewet med Kristian Madsen, hvilket jeg har skrevet lidt om på min blog.

Jeg tænkte på hvem der egentlig kunne være socialdemokraternes store historiefortæller, det kunne jo være en post man blev valgt til på kongressen?

Kasper Hyllested, du læser jo dansk - er du snublet over nogen historiefortællere(nulevende) vi kunne indstille til posten?

Er der ikke nogen der har et bud på hvem det kunne være?

Michael Winding?
Piet Van Deurs?
Ghita Nørby?
Mathilde Walther Clark?

Har Dr. Monster nogen bud på hvad der sker med parti der troede de havde nogle historie fortællere, hvor det viser sig at de ikke har?

God weekend!


Copyright © 2005 by Jeppe Engell

torsdag, juli 07, 2005

Lygten.dk nyt

Jeg har lige opdaget at Lisa Schmidt, formand for Lygtens venner også har en blog, det er straks blevet tilføjet i feltet ude til højre.

Alle dem som står under medlemmer der blogger har fået adgang til lygten.dk og må meget gerne skrive når de opdager noget så vigtigt at det fortjener at komme på her.

Jeg har samlet lidt nyt om Lygtens medlemmer, som du ellers kun ville finde hvis du gad at læse deres blogs.

  • Lars Jacobsen har fået nyt job hos Alt om Data - en nørd på et nørd blad, er vel meget passende?
  • Peter Frederiksen, Frida og frue flytter i sydhavnen - et kvarter der passer godt til Peters tatoveringer.
  • Kasper Hyllested skal være far snart, sammen med hans byrådskandiderende kæreste(som af gode grunde skal være mor).
  • Jeanette B, skal være teolog og mor, jeg er sikker på at der ingen sammenhæng er, men det kan du bliver klogere på her http://babybauer.blogspot.com/
  • Dr. Mønsted er blevet gift, jeg så det selv - fruen er Berit fra ørnhøj som også er en god DSU'er(og lygte medlem).

Der kan sagtens være sket mere som jeg ikke ved noget om, et glimrende forslag til et indlæg i øvrigt.

onsdag, juli 06, 2005

Laura og Anne-Mette i Holte Kindergarten

Hmm....

Laura Bush og Anne-Mette skal besøge en børnehave i Holte, som vi alle ved er et meget typisk udsnit af Danmark, gad vide hvad USA og Laura kan lære af det og hvad mon hun siger når hun kommer hjem?

Her er nogle gæt:

1. Whauu a kindergarten with only white children, that we can learn of!
2. What the f...is "Rød Stue"
3. Funny no children where forced to pray or say the allegance to the flag!
4. What the f... is "Grøn Stue"
5. Anne-Mette is a funny first lady, she touches children which I never would and keeps babling with a funny voice with the children

Andre forslag?

tirsdag, juli 05, 2005

Big bad bush

Hvis nogen af jer, ligesom mig så interviewet som Kim Bildsøe Lassen har lavet med Præsident George Bush junior, må de have reflekteret over nogen af de samme ting som mig.

1. Han var jo rimeligt intelligent at høre på, hvordan satan er han så sluppet af sted med at blive kun at blive kaldt dum for de ting han har sagt og gjort?

2. Hvis han bagefter takkede Hr. Bildsøe Lassen for at have været direkte og provokerende og at have sagt at det er amerikanske journalister ikke, hvorfor fanden sendte DR så ikke damp barnet fra Deadline, Martin Breum?

3. Hvis manden sover hver dag før 21.30, er det så ikke grundlæggende underligt, det er muligt at jeg har set for mange westwing afsnit, men de kommer aldrig så tidligt i seng.

4. Hvorfor har Danmark aldrig haft et interview med en amerikansk præsident før? Vi har sgu da pralet af at være vigtige for amerikanerne før?

5. Hvorfor søren vil han ikke cykle med Anders Fogh, det er sgu da nedværdigende at Anders Fogh ikke må vinde over andre en Ekstra Bladets Jeppesen i løb?

Ja, der er mange gode spørgsmål!

Interviewet bliver genudsendt i aften på DR, og jeg advarer at vil du gerne bekræftes i dine fordomme om Mr. Bush, så lad være med at se det.

Gamle mænd i små biler

Det er jo glimrende med en blog fra DSU Lygten, Danmarks nok fremmeste afdeling. Jeg vil se om jeg måske kan overtale dr. Monster til at lave et indlæg eller to. Men til sagen:

Jeg kørte i dag på motorvej. I yderbanen. I min tyskproducerede bil. Alt i alt en god oplevelse. Imidlertid skulle der selvfølgelig dryppes lidt malurt i bægeret, for ved tilkørslerne og flere gange i yderbanen var vejen blokeret af hvad der lignede en sammensværgelse af dårligt klædte ældre mænd i små biler der helt sikkert er produceret af tvangsarbejdere et sted i fjernøsten.

Det er køre langsomt, i en lille bil og i et transportmiddel produceret udenfor EU er i sig selv suspekt - men summen af de tre ting og så tilsat en efterlønner der med 70 i timen i yderbanen er på vej til kolonihavehuset med 3 lunke øl får mig til at se rødt. Det er jo som om at de ikke biddrager til velfærdssamfundet. Bare tænk på hvor lille afgift man betaler af sådan en 0,8 liters Toyota Starlet fra 1978.



Lygten har jo altid haft en klar trafikpolitisk profil, så jeg tænkte på om nogle havde ideer om hvad man kunne gøre. Jeg har selv tænkt på:

  • Importforbud med biler fra fjernøsten som er mindre end 4 meter og som har en motor under 2.0
  • Spærretid for folk over 60 i trafikken

    ...men er der andre ideer? Noget må der jo gøres, de sænker hele farten på samfundet.

  • Hvis du vil være med

    Lygtens blog er åben for alle, og vi har inviteret mange med, men er du medlem og kunne du godt tænke dig at bidrage med indlæg på denne blog, kan du sende mig en mail, så skal jeg lynhurtigt sørge for at du bliver oprettet.

    Man skal være oprettet på blogger.com men det kan man ordne samtidigt.

    Rigtigt mange medlemmer bruger blogger.com, så hvis du har brug for lidt hjælp er det bare at klikke på deres blogs som du kan se i menuen.

    Husk at D.s.U Lygten altid har haft en meget grovkornet humor, og det med de briller du skal læse siden.

    mvh

    Jeppe Engell
    foreløb adm.

    Danmarks mest aktive

    Som det uden tvivl snart vil fremgå, er Lygten blandt de mest fremme når det angår aktiviteter og tilbud til medlemmerne.

    Og blot for at understrege vores engagement i den ung-socialdemokratiske kamp, bliver her lanceret endnu en aktivitet.

    Hvor nogen vælger at bruge deres dag til at demonstrere mod verdens mægtigste mand no. one USA's pressi, anbefaler vi, at du bruger tiden på at sætte dit Drømmehold.

    Puljen hedder som altid DSU og login er: Helle - meget originalt.

    Peter
    - som man jo skulle tro endnu engang havde sat sig selv i rollen som formand for aktivitets udvalget

    Velkommen til D.s.U. Lygtens nye blog

    Der bliver talt meget i foreningsverden om nye organiseringsformer af ungdommen. Det er der også behov for hvis man skal fastholde ungdommen i det politiske og organisatoriske arbejde i en længere periode.

    I D.s.U. Lygten er vi i princippet imod det der er nyt, ungt og moderne, men vi har alligevel valgt at lave vores hjemmeside mere interaktiv og dermed forhåbentlig bringe medlemmerne tættere sammen og skabe en mere aktiv dialog omkring vores arbejde.

    Alle interesserede er selvfølgelig velkommen til at blande sig i foreningens debat, vi tror på et åbent partidemokrati og vil gerne høre hvad omverden tror, mener og føler - men vi er naturligvis ikke forpligtet til at lytte.

    For den borgerlige regerings snarlige fald - Velkommen til D.s.U. Lygten!

    Med Venlig Hilsen

    David Troels Garby
    Formand