Hvor er PLR?
Vi har tidligere her på lygten.dk diskuteret degenerationen af vor moderorganisation. Og endnu engang må vi konstatere, at intet længere er, som det var i de go'e, gamle dage.
En af de absolut væsentligste kampe i den hele D.s.U.'s glorværdige historie stod på i 1990'erne. I lyset af Sovjet-blokkens opløsning og afslutningen på den kolde krig påbegyndte en enmandshær fra Ringkøbing den retfærdige kamp - ja, faktisk krig - mod slendrian og hovsa-løsninger på Torveporten. Denne ene mands kamp mod systemet og overmagten blev i historiebøgerne kendt som "logo-krigen", og selvom slaget blev tabt, så har historien anerkendt hærføreren, der blot blev kendt under akronymet "PLR", for sin ukuelige indsats.
Men nu er der igen brug for PLR! For de unge mennesker har åbenbart ikke lært af historien. I hvert fald forlyder det fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at de her i St. Bededagsferien endnu engang har ændret logoet for Organisationen. Vi er kommet i besiddelse af logoet, og som enhver kan se, så er der brug for, at alle kommer på barrikaderne:

Som en kommentar til dette nye "logo" (hvis man kan kalde det det?), skriver en unanvgiven person:
Det nye logo symbolisere på én gang DSU som en moderne, dynamisk ungdomsorganisation med et klart socialt sindelag, og som en organisation med stærke traditioner.
Stærke traditioner? Hvor er de henne, når man så koldt og kynisk skifter dét symbol ud, som netop har holdt fast på hele organisationen? Vi må protestere! Det er for galt! Og hvad skal det i øvrigt forestille? Vi forstår ikke moderne kunst - og vi forstår ikke unge mennesker. Det ved vi godt - og det vedstår vi os. Men er der ikke nogen, der kan forklare mig, hvordan i alverden dette logo skal forstås?

