top of page

En tryg børnehave med fokus på børnenes udvikling

Lygten Vuggestue og Børnehave ligger på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest. Dette giver os let tilgang til Nørrebro Station og metro, Nørrebro Bibliotek- og hal, Bispebjergparken, skolehaverne på Bispebjergparken, Nørrebroparken, Emaljehaven, Utterslevmose, Byoasen og Kingoskirken.

Begge afdelinger har institutionscykler (ladcykler), som vi flittigt tager i brug. Hver cykel har plads til seks børn. Dette giver os mulighed for at tage på ture, som ikke ligger i vores nærområde, f.eks. Charlottelund Strandpark, Ryvangens Naturpark, udforske byens legepladser eller komme til børnenes hjem og fejre deres fødselsdag.

Børnehaven har sit eget udeareal, luftballonlegepladsen. Børnehaven bruger også skolens udeareal, når de ikke holder frikvarter.

Vuggestuen har ikke sit eget udeareal dvs. legeplads. Dette gør, at vi tit er ude på tur i nærområdet med vores klapvogn. Dog kan vi flittigt bruge Lygtens bålhytte og boldbur samt børnehavens legeplads til pædagogiske aktiviteter.

bottom of page